|
TROFAST BRØRUP HUNDEDRESSUR KLUB |
|
KALENDER NYHEDSBREV SET & SKET SPONSORER
Er det din reklame der skal stå her??? så skriv til jimmy@trofast.dk |
GOD AFTEN HOS LAND & FRITID 06/12-04 Foredrag om Hundemassage
Mandag d. 6/12-04 inviterede Trofast og Land og Fritid i Holsted til et foredrag om hundemassage. Vi havde allieret os med Kirsten Christiansen fra Tirslund hundemassage. Kirsten har gennemgået en 160 timers uddannelse, ledet af en dyrlæge. Her har hun bl.a. lært om:
Kirsten havde taget sin datter og datterens hund, Kandis, med som ”forsøgs-hund”. Desuden havde Dorthe (formanden i Trofast) sin hund Bamse med. Kirsten startede med, at fortælle os lidt om hvad hundemassage kan hjælpe på. Massage er godt for hunde med gigt, hofteproblemer og stive muskler. Det kan øge blodcirkulationen og give hunden en pænere pels. Massage øger mængden af ilt og giver mere energi og næring til musklerne. Affaldsstoffer transporteres ud af kroppen og der frigøres endorfiner, som er hundens eget smertestillende middel. Massage har en afslappende effekt på nervesystemet og kan få hunden til at virke mindre stresset og nervøs. Kirsten forsøgte at vise på Bamse, en hund som aldrig har fået massage før, hvordan en gang massage foregår. Hun var god til at forklare, hvordan vi selv kan lave lidt massage på vores egne hunde. Bamse tog det forbløffende roligt – Faktisk så det ud til at kan nød det fuldt ud. Bagefter blev det hunden kandis´ tur. Kandis har fået massage mange gange før. Kirsten viste os hvordan man kan strække hundens muskler ud. Udstrækning af musklerne er godt for hunden, hvis den har været særlig aktiv. Akkurat som at vi mennesker skal huske at strække ud efter en omgang træning. Vi havde mulighed for at stille spørgsmål hele vejen igennem foredraget. En omgang massage tager mellem en halv time og en time. Kirsten tager gerne ud i hundens hjem mod et kørselstillæg. Ellers foregår massagen i Kirstens køkken.
Ca. 22 mennesker var mødt op til foredraget. Det var utrolig spændende at høre om. Kirsten var meget god til at vise og fortælle om hundemassage og fangede alles interesse. Efter foredraget kunne der købes kaffe og kage, og der kunne handles i butikken. Som opfølgning på aftenen vil der blive arrangeret et eller flere kurser, hvor Kirsten vil undervise i hvordan vi selv kan massere vores hunde. Mere information om disse kurser vil blive annonceret på et senere tidspunkt.
I bund og grund var det en utrolig spændende og hyggelig aften. Helle Winther
|
Rådhusstien 3 - 5, 6600 Vejen |
|
|